Banetræningen Starter Onsdag

Første træningsdag på Aarhus Cyklebane bliver onsdag d. 8. april.

Efter en lang vinter, hvor banerytterne har været henvist til fjerntliggende cyklebaner i Odense og Ballerup, er opstarten på Aarhus Cyklebane lige om hjørnet. De første konkurrence dage i en stor sæson er ikke langt væk, og rytterne glæder sig til at køre de første omgange i 2015. Cyklebanen starter op for banetræningen onsdag, d. 8. april, kl. 17.15, med træning for Senior, Junior og B&U. Træningen, som løber frem til slutningen af september, omfatter også torsdags træning for veteraner, samt fri træning for alle med start kl. 18.00.

Vejrudsigten for onsdag lover perfekte betingelser for banetræning. Derudover vil der blive gennemgået en række praktiske informationer samt gennemgang af sæson og træningsplan. Træningen afsluttes med et lille træningsløb, hvor der vil rig mulighed for at køre om håneretten overfor klubkammeraterne. Vær sikker på at du ikke går glip af noget, så mød op og vær med fra starten.

I løbet af vinteren har vi fået en række lånecykler. Du kan læse mere om betingelserne for at låne cykler her.

Vi ses onsdag, m.v.h. Aarhus Cyklebane.

Aarhus Cyklebane