Danmark Rundt rytter sejrede i Gunnar Asmussens Æresløb

Gunnar Asmussens Æresløb

Nicklas O. Pedersen kom direkte fra et fornemt Postnord Danmark Rundt og sejrede i den 8. udgave af Gunnar Asmussens Æresløb på Aarhus Cyklebane.

Den stærke BHS Almenborg Bornholm ryttere, var i søndags med til at sikre sit hold den samlede sejr i holdkonkurrence i Danmark Rundt, samt den fornemme samlede andenplads i klassementet. Onsdag aften viste Nicklas O. Pedersen at formen stadig er god, da han var klar stærkeste mand i det indledende linjeløb i den stærke varme på Aarhus Cyklebane. Bag ved Pedersen sluttede DM bronze vinderen Jakob Frandsen fra AURA Energi – C.K. Aarhus og overraskende Nikolaj Duffy Elbyhoej fra den lokale C.K. Aarhus.

I det efterfølgende tempoløb, viste Jeppe Aaskov Pallesen hvorfor han i 2017 var banens bedste rytter, da han sejrede i samtlige af løbets 12 spurter. Jakob Frandsen kørte sig atter ind på andenpladsen foran 6-dages stjernen Marc Hester, mens regnen ramte Aarhus. De sidste omgange blev gennemført mens regnen faldt over cyklebanen, og kort efter åbnede himlen sig for alvor, hvorefter stævnet blev afbrudt i 30 minutter.

Da rytterne kom igang igen, havde rutinerede Marc Hester udnyttet pausen bedst, og sejrede klart i udskilningsløbet foran den førende Nicklas O. Pedersen og Jeppe Aaskov Pallesen. Dermed var talte favorit feltet hele 4 ryttere, med Jakob Frandsen som sidste mand, inden det afsluttende pointløb. Der skulle gå to spurter før vi fik det afgørende angreb. Jakob Frandsen kørte kontra på anden spurt, og tog sig af tredje og fjerde spurt. Før femte spurt fik Frandsen selskab af Nicklas O. Pedersen, og de to fulgtes rundt på den afgørende omgange, og skiftedes til at score maksimum point, hvilket gjorde at de lå helt lige før sidste spurt. Det lignede en afgørelse da Frandsen sejrede i løbets 9. og næstsidste spurt, alt imens Nicklas O. Pedersen lignede en slagen mand. Men Nicklas O. Pedersen satte et stort angreb ind på løbets sidste 500 meter, og kunne strække armene i vejret som fortjent vinder af Gunnar Asmussens Æresløb 2018.

Komplette resultater fra Gunnar Asmussens Æresløb 2018: Resultater