EM Bronze til Aarhus Rytter

Den Aarhusianske banerytter Noah Wulff, som regnes for et af landets største talenter på en banecykel, har netop været med til at sikre Danmark en bronzemedalje ved U19 Europamesterskaberne i holdforfølgelsesløb. Danmark er som bekendt blandt verdens bedste i netop denne disciplin, og derfor lover det godt for fremtiden, at U19 landsholdet også har succes ved de internationale mesterskaber.

Noah Wulff har kørt på Aarhus Cyklebane siden han knap nok kunne nå pedalerne, og det faste publikum på banen vil vide at han ofte er blandt favoritterne ved sæsonens Æres- og mindeløb.

Foto: UEC