Mørkøv / Schwartz Suveræne i Parløbet

Favoritterne Sejrede

Niels Fredborgs Æresløb blev afsluttet med et parløb over 30 omgange. Her viste forhåndsfavoritterne, Jacob Mørkøv der i vinters vandt amatør 6-dagesløbet i Ballerup og Frederik B. Schwartz, sig som de klart stærkeste, i et felt på 8 par.

Straks fra start blev der lagt fra land med angreb, men feltet var samlet frem til den første hvor par nr. 1 Jacob Mørkøv / Frederik B. Schwartz tog sig af de 5 point foran par nr. 2 Johannes Ollerup Sall / Nicklas O. Pedersen, par nr. 5 Michael A. Larsen / Christian Ranneries og par nr. 7 Florian Schneider / Daniel Hartvig. Efter spurten blev der forsøgt at overrumple par nr. 1, men ingen forsøg lykkedes og en meget velkørende Frederik B. Schwartz fik lukket ned for de gentagende angreb. Ved den anden spurt kunne par nr. 1 igen tage sige af de 5 point, foran par. 3 Mads Rydicher / Nichlas Eberhardt, par nr. 4 Martin Frank / Morten Høeg Abel Jensen og par. 2. Især par nr. 3 forsøgte gentagende gange at tage den omgang der kunne bringe dem alene i spidsen, men par nr. 1 Mørkøv / Schwartz lukkede sikkert ned for alle forsøg. For at cementere sejren, kørte par nr. 1 i suveræn stil første over stegen i den tredje og sidste spurt, på de efterfølgende pladser fulgte par nr. 2 Ollerup Sall / Pedersen, par nr. 3 Rydicher / Eberhardt og par nr. 6 Mikkel Skovgaard / Jakob Skovgaard.

Samlet Resultat:

  1. Jacob Mørkøv / Frederik B. Schwartz, 15 point
  2. Johannes Ollerup Sall / Nicklas O. Pedersen, 7 point
  3. Mads Rydicher / Nichlas Eberhardt, 5 point
  4. Michael A. Larsen / Christian Ranneries, 2 point
  5. Martin Frank / Morten Høeg Abel Jensen, 2 point
  6. Florian Schneider / Daniel Hartvig, 1 point
  7. Eskil Vammen / Martin Wang Hjørngaard, 0 point
  8. Mikkel Skovgaard / Jakob Albertsen, 1 point, 2 omgange efter.