Par nr. 9
Den norske landsholdsrytter Aleksander Perez og lokale Johan Tiedemann Langballe køre sammen i Par nr. 9 på lørdag.
Den unge normand Aleksander Perez fra Lillehammer, er en del af den nye norske satsning på banecykling. Aleksander er norsk mester i udskilningsløb og 1.000 meter på tid, og fornyligt sluttede han på 2. pladsen i pointløbet ved UCI-løbet Dublin International i Irland. Aleksander køre ved Kay Werners Mindeløb sammen med vores lokale talent, Johan Tiedemann Langballe. Johan debuterede allerede i fjor i senior klassen ved Kay Werners Mindeløb i en alder af 15 år. Desværre styrtede Johan før DM på landevejen og brækkede kravebenet, men genoptræning henover sommeren er gået så godt, at der igen i år er blevet plads til Johan i Elite parløbet.
Udover Aleksander og Johan i par nr. 9, stiller de to unge fynboer Nicolai Just og Michael Møller op sammen i par nr. 12. Par nr. 14 bliver endnu et par af de helt unge talenter fra C.K. Aarhus. “Den unge Morten Stampe har vist fremragende takter og form til træningen, så det er nærmest en selvfølgelighed, at han skulle være med. Morten kommer til at køre sammen med Jakob Albertsen i par nr. 14. Jakob har allerede været i ilden mod elite ryttere i år, da han kørte parløbet til Niels Fredborgs Æresløb sammen med Mikkel Skovgaard. Det er to unge ryttere med masser af talent, men vigtigst af alt flid, de kommer ikke til Kay Werners Mindeløb for at vinde, men for at lære og suge erfaring til sig”. Udtaler cyklebanens træner og sportschef, Michael Berling.
Desværre har Martin Wang Hjørngaard måtte melde afbud i Par nr. 15, det betyder at Eskil Vammen kører sammen med den rutinerede banerytter Ulrik Thomsen i par nr. 11.