Provinsmesterskaber 2018
Fredag aften byder Aarhus Cyklebane på de regionale banecyklings mesterskaber, når der køres åbne provinsmesterskaber i sprint, omnium og parløb, mens der også køres løb for øvrige senior.
Sprint
Sprint disciplinen køres som omnium, hvor rytterne skal dyste i 200 meter på tid, matcher inden løbet afsluttes med kamp sprint for samtlige ryttere. Blandt favoritterne er københavnske Rasmus Nejrup, imens Aarhus har den tidligere U17 Danmarksmester Svend Helleshøj Buch til start, imens der bliver debut til Nikolaj Duffy Elbyhoej.
Omnium
Kæres over fire afdelinger: scratchløb, tempoløb, udskilningsløb og pointløb. Formatet er dermed det samme som man kender fra World Cuppen og verdensmesterskaberne, dog er distancerne og pointtildelingen tilpasset programmet. Der lægges fra land med scratchløb, som man kender det, over 15 omgange, inden der skal køres tempoløb over 20 omgange. I Tempoløbet er der spurt i hver omgang (dog ikke de første 3) om 1 point, og ikke 5, 3, 2 og 1 som vi kender det fra pointløbet. Der gives stadig 10 point for en vunden omgang, og vinderen af løbet er den med flest point ved løbets afslutning. Dernæst køres der udskilningsløb inden omnium afsluttes med pointløb over 40 omgange og 8 spurter. I hver af de 3 første afdelinger køres der om point som rytterne tager med sig til pointløbet. Rytteren med flest indkørte point efter pointløbet, vil være ny provinsmester i omnium. Løbet er åbent og kan vindes af de sjællandske deltagere.
Parløb
Provins mesterskabs stævnet afsluttes med parløb over 60 omgange. Der vil være 6 spurter undervejs om point til de 4 først placerede par, mens der køres med omgange forud for point. I fjor sejrede københavnerne Anders Fynbo og Nichlas Eberhardt, og begge ryttere er at finde på startlisten igen i år.
Første start går kl. 18.00, komplet program kan findes her: Program provinsmesterskaber 2018