Kommunalvalget nærmer sig, og valgkampen er i fuld gang. Der er mange forskellige spændende emner på dagsordenen, og derfor kan det være svært at komme ned i substansen på hvert enkelt. Så for at sætte fokus på sporten og idrætten, især med udgangspunkt i Aarhus Idrætspark i Kongelunden inviterer idrætsaktørerne til debatmøde. Her vil være rig mulighed for at stille partiernes kandidater spørgsmål til deres visioner for fremtiden, og ikke mindst Aarhus Cyklebane.
Det er gratis at tilmelde sig, og med billetten følger også adgang til at se Aarhus United som spiller i stadionhallen efter mødet.