Beskrivelse
Aarhus Cyklebanes Venner blev stiftet i Januar 2019 for at skabe et fællesskab blandt alle som holder af byens gamle Velodromé, især med fokus på ryttere eller andre som ikke er aktive udøvere på Aarhus Cyklebane. Formålet er at skabe hyggelige aktiviteter for medlemmerne, både i forbindelse med stævner på Aarhus Cyklebane og på andre tider af sæsonen.
Som medlem af Aarhus Cyklebanes venner får man hvert år et personligt sæsonkort, som gælder til alle stævner på Aarhus Cyklebane, og der vil være kaffe og kage for alle medlemmer i cafeteriaet. Derudover vil der, især i vinterhalvåret, blive arrangeret forskellige sociale arrangementer, nogle med en mindre egenbetaling. Det kan være alt fra julebanko til foredrag eller ture til andre cykelbaner.
Et medlemskab af Aarhus Cyklebanes Venner er samtidig et passivt medlemskab af moderklubben Aarhus Cyklebane. Medlemskaber købes for et år ad gangen og løber fra 1 Januar til 31 December uanset hvornår på året det indløses.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.