VM Hong Kong

Verdenmesterskaberne 2017

Et mesterskab med store forhåbninger til vores danske banelandshold, men desværre endte det i uheld og lige ved og næsten for de danske drenge. 

Ovenpå et flot 2016, med VM i London og OL i Rio, havde der været stor udskiftning hos mange af banelandsholdene rundt omkring i verden. Australien stillede med et stærkt hold og skovlede medaljer ind hele ugen, mens Frankrig havde en fantastisk sidste dag med guld til legenden Francois Pervis i 1.000 meter på tid og i mændenes parløb til Morgan Kneisky og Benjamin Thomas.

Danmark

Vi gik ind til dette års verdensmesterskaber med store forhåbninger til vores 4.000 meter hold, samt i de individuelle discipliner. Men desværre startede VM katastrofalt for Danmark med en punktering i kvalifikationen for 4.000 meter holdet. Det betød at Danmark kun kom fra start med en 10. plads, og mistede muligheden for den medalje vi alle troede på. Skærtorsdag blev en lang dag uden dansk deltagelse, hvor vi ventede på at europamesteren Niklas Larsen langfredag skulle til start i pointløbet. Et løb som blev ren opvisning af den 8. dobbelte Australske verdensmester, Cameron Meyer. Tre ryttere kæmpede om podiet to sidste pladser, og desværre trak Niklas Larsen i den sidste spurt det korteste strå. En ærefuld, men utaknemmelig 4. plads, måtte Niklas Larsen tage til takke med efter et flot løb. Casper Philip Pedersen kom lidt skidt fra start i omnium, men kæmpede sig op til den samlede 6. plads, i et løb hvor han aldrig var i nærheden af medaljerne, men viste at han har niveauet til at være med på højeste plan. Casper Folsach og Niklas Larsen sluttede VM af ved at køre et flot parløb. Desværre måtte de også tage til takke med 4. pladsen, i et løb hvor det allerede halvvejs var en kamp mellem 4 par. Danskerne kørte et flot løb, men var i forhold til de tre medaljetagere overmatchet.

Efter dette års VM sidder man tilbage med en ærgerlig fornemmelse oven på de danske resultater. Men foruden det uheldige holdløb, viste de danske ryttere opløftende kørsel i fælles starts disciplinerne. Vi skal ikke mange år tilbage før, at vi slet ikke havde ryttere med i point- og parløb, og i år hentede vi respektable 4. pladser i begge discipliner. Med det setup vi har i Danmark, er forventninger om årlige medaljer nok skudt over målet, da vi selv med stort og flot setup, stadig er langt fra verdens førende banenationer. Det opløftende er, at vi nu også er med fremme i andet end holdløb, der står sammen med det danske talentarbejde, tegner godt for fremtiden i banecykling.

Nordisk deltagelse

For første gang i mange år, var Danmark ikke alene om at repræsentere norden ved et verdensmesterskab. Norge har en stærk damerytter i Anita Yvonne Stenberg, som til dagligt bor og træner i København. Efter en hård debut i scratchløb om omnium med en 16. og 15. plads, sluttede Anita flot af med en 10. plads i det afsluttende pointløb. Finland var repræsenteret ved den nordiskemester på 1.000 meter, Miko Simola. Miko kørte op til sine tidligere tider på 1.000 meteren, hvilket rakte til den samlede 27. plads.

Selvom vi i Danmark har et flot setup, er vi stadig langt efter de bedste nationer, som Storbritannien, Australien, New Zealand, Frankrig og Tyskland. Det sammen kan man sige om vores nordiske venner fra Norge, Sverige og Finland, som slet ikke har et setup som kommer i nærheden af det vi har i Danmark. Norge er så småt igang med at bygge deres projekt op, og har i Anders Oddli og Fredrik Steen to særdeles dygtige baneryttere. Forhåbentlig Norge kan løfte deres niveau betydeligt i de kommende år, så snart deres egen bane står færdig. Sverige, var slet ikke med, men med banen i Falun begynder vi at se flere svenskere til baneløb på niveauet under VM og World Cuppen. Finland har en lille håndfuld dygtige ryttere som rejser rundt til stævner over hele Europa, så forhåbentligt vil vi også se flere finerer i fremtiden.

Verdensmesterskaberne

Sprint

I kvindernes sprint var den olympiskemester, Kristina Vogel (Tyskland) klart bedst. Vogel satte godt nok kun 3. hurtigste tid i kvalifikationen, men var suveræn i samtlige matcher, og kunne sikkert tage guldet foran Australiens Stephanie Morton. VM største bifald kom da Hong Kongs Lee Wai Sze sikrede sig bronzen foran Simone Krupeckaite (Litauen).

1. Kristina Vogel (Tyskland)
2. Stephanie Morton (Australien)
3. Lee Wai Sze (Hong Kong)
4. Simone Krupeckaite (Litauen)
5. Mathilde Gros (Frankrig)
6. Kaarle McCulloch (Australien)
7. Anastasiia Voinova (Rusland)
8. Liubov Basavo (Ukraine)
9. Natasha Hansen (New Zealand)
10. Pauline Sophie Grabosch (Tyskland)

I mændenes sprint skrev Denis Dmitriev historie, ved at vinde det første russiske guld siden Sergei Kopylov i 1982. Sølvet gik til et nyt Hollansk navn Harrie Lavreysen, mens New Zealands Ethan Mitchell slog Ryan Owens (Storbritannien) i kampen om bronze. 

1. Denis Dmitriev (Rusland)
2. Harrie Lavreysen (Holland)
3. Ethan Mitchell (New Zealand)
4. Ryan Owens (Storbritannien)
5. Max Niederlag (Tyskland)
6. Matthew Glaetzer (Australien)
7. Sam Webster (New Zealand)
8. Edward Dawkins (New Zealand)
9. Sebastian Vigier (Frankrig)
10. Andrii Vynokurov (Ukraine)

500 og 1.000 meter på tid

For første gang i historien skulle tidskørslerne over 500 og 1.000 meter køres med en indledende kvalifikations runde og efterfølgelen finale for de 8 bedste. Da både kvalifikation og finale skulle køres samme dag, var det ikke til at vide hvilken betydning det ville få for det endelige resultat.

Hos kvinderne måtte den forsvarende verdensmester og verdensrekordholder,  Anastasiia Voinova (Rusland), afgive sin titel, da hun kørte over 1/10 sek. langsommere i finalen end i kvalifikationen, hvor hun satte hurtigste tid. I stedet kørte Voinovas landsmand, Daria Shmeleva guldet hjem foran tyske Miriam Welte og Voinova, mens Hong Kongs Lee Wai Sze sluttede lige udenfor podiet som nr. 4.

1. Daria Shmeleva (Rusland)
2. Miriam Welte (Tyskland)
3. Anastasiia Voinova (Rusland)
4. Lee Wai Sze (Hong Kong)
5. Pauline Sophie Grabosch (Tyskland)
6. Martha Bayona Pineda (Colombia)
7. Tania Calvo Barbero (Spanien)
8. Laurine van Riessen (Holland)
9. Kyra Lamberink (Holland)
10. Jessica Salazar Valles (Mexico)

Hos mændene blev der skrevet historie, da Francois Pervis vandt sin fjerde VM titel på 1.000 meteren, og dermed tangerede Arnaud Tournant (Frankrig), Lothar Thomas (DDR), Stefan Nimke (Tyskland) og Sir Chris Hoy (Storbritannien) i flest VM guld på 1.000 meter tid. Danske Niels Fredborg er med sine tre titler på en delt 6. plads. Sølvet gik til hele to ryttere, da Tomas Babek (Tjekkiet) og Pervis’ landsmand, Quentin Lafarque kørte i nøjagtigt samme tid. Guldet var der dog aldrig nogen tvivl om, da Pervis allerede fra start kørte klart hurtigere end alle andre konkurrenter.

1. Francois Pervis (Frankrig)
2. Tomas Babek (Tjekkiet) & Quentin Lafarque (Frankrig)
4. Krysztof Maksel (Polen)
5. Joachim Eilers (Tyskland)
6. Dylan Kenneth (New Zealand)
7. Max Dornbach (Tyskland)
8. Alexandr Vasyuhko (Rusland)
9. Nicholas Kergozou (New Zealand)
10. Zac Williams (New Zealand)

Individuelt forfølgelsesløb

Kvindernes forfølgelsesløb blev en amerikansk opvisning, med guld til Chloe Dygert og bronze til Kelly Catlin. Australiens Ashlee Ankudinoff glemte sig lige ind i mellem de to amrikanere og sikrede sig sølvet.

1. Chloe Dygert (USA)
2. Ashlee Ankudinoff (Australien)
3. Kelly Catlin (USA)
4. Rebacca Wiasak (Australien)
5. Katie Archibald (Storbritannien)
6. Jaime Nielsen (New Zealand)
7. Kirsti Lay (Canada)
8. Silvia Valsecchi (Italien)
9. Gudrun Stock (Tyskland)
10. Annie Foreman-Mackey (Canada)

Hos mændene så vi et lignede scenarie, da Australien vandt guld og bronze med Jordan Kerby og Kelland O’Brien, mens den forsvarende mester, Filippo Ganna måtte tage til takke med sølvet. Europamesteren Corentin Ermanault måtte nøjes med 4. pladsen. Der var aldrig spænding i de to finaler, da de to australiere fra start fik slået et afgørende hul.

1. Jordan Kerby (Australien)
2. Filippo Ganna (Italien)
3. Kelland O’Brien (Australien)
4. Corentin Ermanault (Frankrig)
5. Alexander Evtushenko (Rusland)
6. Ivo Oliveira (Portugal)
7. Daniel Staniszewski (Polen)
8. Dion Beukeboom (Holland)
9. Kersten Thiele (Tyskland)
10. Mikhail Shemetau (Hviderusland)

Hold forfølgelsesløb

I kvindernes holdløb var USA hele vejen igennem kvalifikationen og første runde klart hurtigst, men i finalen kom de problemer mod et stærk kørende australsk hold. Australien havde et forspring på 5/10 en omgang før slut, men kiksede fuldstændigt den sidste omgang. Det så ud til at holdet ikke var klar over at de var på vej i mål, og den forreste rytter lavede en Jørgen V. Petersen, og slog ud med 125 meter til mål, og da australierne hellere ikke fik lavet afslutning, kunne de amerikanerne sejre med en hel længde, og tage endnu en tidsmæssig sikker guldmedalje. I kampen om bronze, lignede Italien længe en vinder, og førte klart. Men på de sidste 500 meter gik holdet totalt i opløsning, og New Zealand kørte sikkert bronzen hjem. 

1. USA
2. Australien
3. New Zealand
4. Italien
5. Storbritannien
6. Canada
7. Frankrig
8. Polen
9. Kina
10. Belgien

Vi havde store forhåbninger til Danmark i mændenes holdløb, men desværre ødelagde en punktering drømmene om medaljer inden vi overhovedet var kommet igang. Australien viste sig dog som klar overlegene, og selvom New Zealand forsøgte at presse på i finalen var der ikke tvivl om udfaldet. Med verdens næst hurtigste tid nogensinde i kvalifikationen, fik Australien sat en tyk streng under at de var det bedste hold i år. New Zealand havde efter et skuffende 2016 fået holdet tilbage på sporret og var en lige så sikker 2’er, mens Italien noget overraskende hentede bronze foran Storbritannien og med europamestrene fra Frankrig som 5’er. Med det som Danmark havde leveret op til VM, havde bronzen været en klar mulighed.

1. Australien
2. New Zealand
3. Italien
4. Storbritannien
5. Frankrig
6. Schweiz
7. Rusland
8. Belgien
9. Polen
10. Danmark

Holdsprint

Rusland sejrede sikkert i kvindernes holdsprint med Daria Shmeleva og Anastasiia Voinova foran Australiens Katie McCulloch og Stephenie Morton, mens Tyskland med Mariam Welte og sprintdronningen Kristina Vogel tog bronze foran Kina.

1. Rusland
2. Australien
3. Tyskland
4. Kina
5. Canada
6. Holland
7. Spanien
8. Colombia
9. Mexico
10. Sydkorea

New Zealand viste igen klassen, og kørte med de samme tre ryttere, Ethan Mitchell, Sam Webster og Edward Dawkins hele vejen igennem konkurrencen, og selvom Holland gjorde brug af alle 5 ryttere over de 3 løb kom i de ikke i nærheden af New Zealand i finalen. Frankrig slog noget mere knebent Polen i kampen om bronzen.

1. New Zealand
2. Holland
3. Frankrig
4. Polen
5. Storbritannien
6. Australien
7. Japan
8. Kina
9. Tjekkiet
10. Spanien

Keirin

Kristina Vogel tog sin anden guldmedalje ved disse mesterskab i keirin. Vogel kørte relativt ubesværet finalen hjem fra spids, uden på noget tidspunkt at blive udfordret. Man havde nok haft større forhåbninger til Australiens Stephanie Morton, men fik aldrig rigtigt cyklen op i fart og blev på langsiden paceret i kampen om bronze af den store overraskelse fra Belgien, Nicky Degrendele mens Martha Bayona Pineda (Colombia) vandt sølv.

1. Kristina Vogel (Tyskland)
2. Martha Bayona Pineda (Colombia)
3. Nicky Degrendele (Belgien)
4. Stephanie Morton (Australien)
5. Shanne Braspennicx (Holland)
6. Simona Krupeckaite (Litauen)
7. Laurine van Riessen (Holland)
8. Anastasiia Voinova (Rusland)
9. Liubov Basova (Ukraine)
10. Lee Wai Sze (Hong Kong)

Efter mange forsøg lige ved og næsten for Malaysias Aziz Awang lykkedes det så tæt på hjemmebane som man kunne komme i Hong Kong at vinde verdensmesterskabet i keirin. Den lille rytter fra Malaysia kørte en vanvittig flot afslutning hvor han vandt med flere længder foran Fabian Hernando Puerta Zapata (Colombia) og Tomas Babek (Tjekkiet).

1. Mohd Azizulhasni Awang (Malaysia)
2. Fabian Hernando Puerta Zapata (Colombia)
3. Tomas Babek (Tjekkiet)
4. Matthew Glaetzer (Australien)
5. Pavel Kelemen (Tjekkiet)
6. Marc Jurczyk (Tyskland)
7. Joachim Eilers (Tyskland)
8. Joseph Truman (Storbritannien)
9. Andrii Vynokurov (Ukraine)
10. Francois Pervis (Frankrig)

Scratchløb

Italien vandt den første guldmedalje ved årets mesterskab, da Rachele Barbieri vandt kvindernes scratchløb foran Elinor Barker (Storbritannien) og Jolien D’Hoore (Belgien). Løbet var samtidigt norske Anita Yvonne Stenbergs debut ved et verdensmesterskab. Det sluttede med en respektable placering som nr. 16. Hos mændene vandt polens Adrian Teklinski foran den tidligere mester Lucas Liss (Tyskland) og Christopher Latham (Storbritannien).

Kvinderne:

1. Rachele Barbieri (Italien)
2. Elinor Barker (Storbritannien)
3. Jolien D’Hoore (Belgien)
4. Sarah Hammer (USA)
5. Kirsten Wild (Holland)
6. Jasmin Duehring (Canada)
7. Li Huang (Kina)
8. Diao Xiao Juan (Hong Kong)
9. Kristina Cloman (Australien)
10. Roxane Fournier (Frankrig)

Mændene:

1. Adrian Teklinski (Polen)
2. Lucas Liss (Tyskland)
3. Christopher Latham (Storbritannien)
4. Wim Stroetinga (Holland)
5. Gael Sutter (Schweiz)
6. Morgan Kneisky (Frankrig)
7. Zachary Kovalcik (USA)
8. Christos Volikakis (Grækenland)
9. Robbe Ghys (Belgien)
10. Francesco Castegnaro (Italien)

Pointløb

Kvinderne sluttede årets mesterskab af med et flot pointløb. Elinor Barker viste sig som feltets stærkeste, men med under 15 omgange før mål lykkedes det Sarah Hammer at vinde en omgang alene, som bragte hende i front af løbet, og med et forspring nok til at vinde løbet. Men kort efter lykkedes det også for en gruppe med Elinor Barker og Kirsten Wild at komme rundt, og dermed Barker atter i front foran Hammer og Wild. Norske Anita Stenberg kørte et flot løb og sluttede med sin første top 10 placering ved et VM, som nr. 10.

1. Elinor Barker (Storbritannien)
2. Sarah Hammer (USA)
3. Kirsten Wild (Holland)
4. Lotte Kopecky (Belgien)
5. Charlotte Becker (Tyskland)
6. Jasmin Duehring (Canada)
7. Giorgia Bronzini (Italien)
8. Gulnaz Badykova (Rusland)
9. Ausrine Trebiate (Litauen)
10. Anita Yvonne Stenberg (Norge)

Der var store forhåbninger til den danske europamester Niklas Larsen forud for verdensmesterskaberne. Men der var ingen tvivl om hvem der var banens bedste rytter. For australske Cameron Meyer lignede det en træningstur, og han tog i afslutningen en omgang alene, ikke fordi han havde behov for det, men fordi han kunne. Belgiens Kenny de Ketele viste sin store rutine, og kørte en flot sidste spurt, hvilket sikrede om sølvet foran polens Wojciech Pszczolarski og danske Niklas Larsen. Niklas kunne have taget sølvet i sidste spurt, men i stedet for medalje blev det til en ærefuld 4. plads, for skal man være helt ærlig virkede danskere overmatchet i forhold til de to andre medalje vinderer. På den omgang de fire ryttere vandt, virkede danskeren mest presset og kæmpede med at holde hjul. Men det opløftende for dansk banecykling, at vi nu igen er med i pointløbet, og kæmper med medaljerne. Niklas Larsen er kun andenårs senior og har en stor fremtid foran sig, det skal nok blive til flere medaljer til den ung knægt.

1. Cameron Meyer (Australien)
2. Kenny de Ketele (Belgien)
3. Wojciech Pszczolarski (Polen)
4. Niklas Larsen (Danmark)
5. Regan Gough (New Zealand)
6. Morgan Kneisky (Frankrig)
7. Mark Stewart (Storbritannien)
8. Claudio IMhof (Schweiz)
9. Krisztian Lovassy (Ungarn)
10. Mark Downey (Irland)

Omnium

I fraværet af Laura Trott, nu Laura Kenny, var det en anden briter som dominerede. Katie Archibald vandt på papiret en overbevisende guldmedalje foran Kirsten Wild (Holland) og Amy Cure (Australien). Men afslutningen var faktisk noget mere spændende end resultatlisten fortæller. Archibald kom i det afsluttende pointløb i store problemer, og var på et tidspunkt sat af feltet, men kæmpede sig tilbage, og da hendes konkurrenter ikke formåede at kapitalisere på hendes krise vandt hun klart. Norske Anita Yvonne Stenberg sluttede som nr. 15, mens der dersværre ikke var dansk deltagelse i år. Desværre er springet fra vores verdensmester Amalie Dideriksen, og til de næste stadig alt for stort til at vi kan have en dame rytter med ved VM.

1. Katie Archibald (Storbritannien)
2. Kirsten Wild (Holland)
3. Amy Cure (Australien)
4. Daria Pikulik (Polen)
5. Sarah Hammer (USA)
6. Lotte Kopecky (Belgien)
7. Elisa Balsamo (Italien)
8. Michaela Drummond (New Zealand)
9. Lydia Boyland (Irland)
10. Roxane Fournier (Frankrig)

Casper Philip Pedersen havde et uheldigt scratch- og udskilningsløb, som gjorde han kom lang bagefter i pointene, men han kæmpede sig helt op på den samlede 6. plads. Frankrigs Benjamin Thomas kørte et flot pointløb, hvor han i sidste spurt slog New Zealands Aaron Gate i den direkte duel om guldet. Albert Torres (Spanien) første ved indgangen til pointløbet, men måtte nøjes med bronzen.

1. Benjamin Thomas (Frankrig)
2. Aaron Gate (New Zealand)
3. Albert Torres (Spanien)
4. Simone Consonni (Italien)
5. Roy Eefting (Holland)
6. Casper Philip Pedersen (Danmark)
7. Sam Welsford (Australien)
8. Szymon Sajnok (Polen)
9. Max Beyer (Tyskland)
10. Ivo Oliviera (Portugal)

Parløb

For første gang i historien skulle kvinderne kører om verdensmesterskaberne i parløb, og det var tydeligt at parløb stadig er relativt nyt for kvinderne. De belgiske europamestre sejrede med en pæn margin til Storbritannien og med Australien som 3’er. 

1. Belgien
2. Storbritannien
3. Australien
4. New Zealand
5. Italien
6. Frankrig
7. Mexico
8. USA
9. Rusland
10. Irland

Hos mændene var Australien, Belgien, Frankrig og Spanien de store forhånds favoritter. Allerede fra start blev der angrebet, da Østrig med Andreas Graf og Andreas Muller åbnede ballet. Kort efter angreb de spanske europamestre, og de lå længe den 1/3 omgang foran feltet som var trukket langt ud, men de fik aldrig slået det afgørende hul. I stedet blev der samling og belgierne udnyttede det hårde start til et stærkt angreb. Kort efter var hele feltet splittet ud over hele banen, og man skulle holde tungen lige i munden for at følge med. Belgierne hentede først Spanierne som var gået helt ned, og siden en lille gruppe. Kort efter kom 4 par yderligere op bagfra, herunder Danmark, Australien og Frankrig. Da de første 90 af 200 omgange var kørt, havde 4 lande skilt sig ud, Belgien, Frankrig, Australien og Danmark, En kort overgang var Danmark oppe som 2’er, men da det blev hurtigt klart at det var Frankrig og Australien som skulle afgøre guldet mellem sig, mens at Danmark ikke kunne nå at hente Belgiens store forspring. Frankrig viste i en stærk afslutning sig, som det klogeste af de to kæmpende par, og kunne holde Australiens hjul de sidste omgange hjem til guldet. Belgien brugte mange kræfter på at komme rundt alene, og kunne ikke holde dampen til kampen om guldet, dermed blev det til endnu en bronze til Kenny de Ketele og Moreno de Pauw. Danmark kørte et flot løb og sluttede på en særdeles ærefuld 4. plads. Med lidt held kunne det være blevet til mere, men danskerne gjorde alt hvad de kunne og de tre medalje vindere virkede stærkere på dagen.

1. Frankrig
2. Australien
3. Belgien
4. Danmark
5. Schweiz
6. Irland
7. Spanien
8. Holland
9. Tyskland
10. Italien

Nu kan vi se frem til sæsonen på de udendørsbaner i Aarhus og over hele Europa inden det næste store mesterskab, EM i Berlin til oktober.