Jeppe Aaskov Pallesen bedst i Fredborgs Æresløb

0

Niels Fredborgs Æresløb

Den 8. udgave af Niels Fredborgs Æresløb blev resultatmæssigt det helt store gennembrud for den unge Jeppe Aaskov Pallesen, som tog sin første store sejr på Aarhus Cyklebane.

Der var fyldt på legterne, da Aarhus Cyklebane bød indenfor til Niels Fredborgs Æresløb. Omkring 500 mennesker havde fundet vej til velodormen denne smukke sommeraften, og de kunne opleve aftenens hovedperson i hopla. Niels Fredborg havde fundet sin gamle VM trikot frem i anledningen af 50 års jubilæet for sit første verdensmesterskab i Amsterdam 1967. Foruden Niels Fredborg, blev der også tid til at hylde den lokale helt Rasmus Søgaard. Rasmus, der foruden at være en ferm banerytter, er i den absolutte verdens elite i MTB-orientering. Rasmus er netop vendt hjem fra europamesterskaber i Frankrig, hvor han vandt individuelt guld på den lange distance og bronze med det danske stafethold.

Efter formalia var på plads, fik Niels Fredborg skudt aftenens og sit eget Æresløb omnium i gang. Et stærkt elite felt lagde fra land med et linjeløb over 15 omgange. Jeppe Aaskov Pallesen, som kørte et flot DM før sommerferien og både tog andenpladsen ved Asmussens Æresløb og de jyske mesterskaber, jagtede sin første store sejr på Aarhus Cyklebanen. Efter den første åbne fra norske Fredrik Steen lancerede Pallesen et stærkt angreb ca. halvvejs i løbet. Ved klokken for sidste omgange lignede Pallesen en sikker vinder, men på de sidste meter, kom den professionelle 6-dagesrytter Marc Hester flyvende forbi og stal sejren fra Pallesen, og med Jakob Frandsen, Fredrik Steen og Lasse Eland på de efterfølgende pladser.

Det efterfølgende udskilningsløb bød på en direkte duel mellem de to, Hester og Pallesen. Men denne gang endte det med omvendt fortegn. Hester forsøgte sig med en kort spurt, men stærkt kørende Pallesen fik presset sig forbi på de sidste meter og sejrede med det der lignede en ringbrede. Norske Fredrik Steen tog sig af tredjepladsen foran Jakob Frandsen og Lasse Eland.

Det afsluttende pointløb blev en taktisk affære, det var tydeligt at den samlede sejr betød meget for både Hester og Pallesen, som lurede meget på hinanden. Efter de første angreb fra Aske Vorre og Thomas Guldhammer, benyttede Kasper Linde, Lasse Eland og Jakob Frandsen til at slå det afgørende hul til det øvrige felt. De tre i front arbejde godt sammen og kunne dermed tage sig godt af spurterne undervejs, mens Hester og Pallesen kæmpe om ene tilbageværende point. Da de tre nærmede sig feltet og en vunden omgang, satte Pallesen det afgørende angreb ind mens Hester måtte strække gevær. Frandsen var suveræn og vundne omgang betød han sluttede på 45 foran Eland med 39 og Linde med 30, og da Hester sluttede på 7. pladsen var det nok for Frandsen til køre sig op på den samlede andenplads. Der var dog ingen tvivl om, at Jeppe Aaskov Pallesen løb med den samlede sejr og en plads i historiebøgerne.

Vinderen af Gunnar Asmussens Æresløb med vinderen af Niels Fredborgs Æresløb på hjul. Foto: Mogens Jørgensen.

 

Marc Hester, her på hjul af Thomas Guldhammer, var flyvende på Aarhus Cyklebane torsdag aften. Foto: Mogens Jørgensen.

 

Martin Mortensen og Marc Hester taler taktik mellem løbene. Sammen vandt de to den første udgave af Kay Werners Mindeløb tilbage i 2014. Foto: Mogens Jørgensen.

 

Senior B

Med sejre i point- og udskilningsløbene tog Alfred Rasmussen fra Odder C.K. sig af den samlede sejr i B-klassen foran den lokale veteran Jens Frederik Hesse Thomsen, og cyklebanens egen forman Johannes Ollerup Sall, som vandt linjeløbet. Rasmussen sejrede foran klubkammeraten Oliver Friis og Hesse i pointløbet, mens Ollerup Sall viste sine kvaliteter og sejrede med en perfekt timet spurt i linjeløbet foran Thorbjørn Sørensen og Hesse. I det afsluttende udskilningsløb blev podiet afgjort da Rasmussen sejrede foran Hesse og Ollerup Sall.

De to stærke Odder C.K. drenge, Oliver Friis og Alfred Rasmussen er fremtiden i jysk banesport. Foto: Mogens Jørgensen.

 

B-klassen undervejs, foto: Mogens Jørgensen.

 

Damernes podie, fra venstre Milena del Sarto, Amalie Winther Olsen og Eleonora Veroni. Foto: Mogens Jørgensen.

 

Podiet i B-klassen, fra venstre Jens Frederik Hesse Thomsen, Alfred Rasmussen og Johannes Ollerup Sall. Foto: Mogens Jørgensen.

B&U

Frederik Bjørn Sørensen var i særklasse i B&U-klassen og sejrede udskilningsløbet og pointløbet begge gange foran Rasmus Perto og Oscar Munk-Olsen. I det afsluttende linjeløb med handikap i meter, holdt den kun 9-årige Malthe Obitsø hele vejen til mål og tog en særdeles populær sejr foran Frederik Bjørn Sørensen og Noah Wulff.

Fuld gang i børne klassen, foto: Mogens Jørgensen.

 

Der bliver diskuteret cykelløb i ryttergården, foto: Mogens Jørgensen.

 

Resultater

Niels Fredborgs Æresløb

Linjeløb over 15 omgange

  1. Marc Hester (København)
  2. Jeppe Aaskov Pallesen
  3. Jakob Frandsen
  4. Fredrik Steen (Norge)
  5. Lasse Eland

Udskilningsløb

  1. Jeppe Aaskov Pallesen
  2. Marc Hester (København)
  3. Fredrik Steen (Norge)
  4. Jakob Frandsen
  5. Lasse Eland

Pointløb over 24 omgange

  1. Jakob Frandsen, 45 point
  2. Lasse Eland, 39 point
  3. Kasper Linde (Odense), 30 point
  4. Jeppe Aaskov Pallesen, 14 point
  5. Fredrik Steen (Norge), 6 point

Samlet Stilling

  1. Jeppe Aaskov Pallesen, 11 point
  2. Jakob Frandsen, 10 point
  3. Marc Hester (København), 9 point
  4. Lasse Eland, 6 point
  5. Fredrik Steen (Norge), 6 point
  6. Kasper Linde (Odense), 3 point
  7. Aske Vorre, 0 point
  8. Thomas Guldhammer, 0 point
  9. Michael Berling, 0 point

Senior B

Pointløb over 15 omgange

  1. Alfred Rasmussen, 17 point
  2. Oliver Friis, 12 point
  3. Jens Frederik Hesse Thomsen, 9 point
  4. Bjørn Beeck (Odense), 7 point
  5. Amalie Winther Olsen (Odense), 5 point

Linjeløb over 10 omgange

  1. Johannes Ollerup Sall
  2. Thorbjørn Sørensen
  3. Jens Frederik Hesse Thomsen
  4. Bjørn Beeck (Odense)
  5. Oliver Friis

Udskilningsløb

  1. Alfred Rasmussen
  2. Jens Frederik Hesse Thomsen
  3. Johannes Ollerup Sall
  4. Amalie Winther Olsen (Odense)
  5. Bjørn Beeck (Odense)

Samlet Stilling

  1. Alfred Rasmussen, 10 point
  2. Jens Frederik Hesse Thomsen, 10 point
  3. Johannes Ollerup Sall, 8 point
  4. Bjørn Beeck (Odense), 5 point
  5. Oliver Friis, 5 point
  6. Thorbjørn Sørensen, 4 point
  7. Amalie Winther Olsen (Odense), 3 point
  8. Lars Andersson (Odense), 0 point
  9. Milena del Sarto (Italien), 0 point
  10. Steffen Munck Hansen, 0 point
  11. Eleonora Veroni (Italien), 0 point

B&U

Udskilningsløb

  1. Frederik Bjørn Sørensen
  2. Rasmus Perto
  3. Oscar Munk-Olsen
  4. Noah Wulff
  5. Malthe Aaskov Pallesen

Pointløb over 10 omgange

  1. Frederik Bjørn Sørensen
  2. Rasmus Perto
  3. Oscar Munk-Olsen
  4. Noah Wulff
  5. Malthe Aaskov Pallesen

Linjeløb over 4 omgange

  1. Malthe Obisø Forsberg
  2. Frederik Bjørn Sørensen
  3. Noah Wulff
  4. Oscar Munk-Olsen
  5. Rasmus Perto

Samlet Stilling

  1. Frederik Bjørn Sørensen, 14 point
  2. Rasmus Perto, 9 point
  3. Oscar Munk-Olsen, 8 point
  4. Noah Wulff, 7 point
  5. Malthe Obisø Forsberg, 5 point
  6. Malthe Aaskov Pallesen, 2 point
  7. Astrid Marie Bjørn Sørensen, 0 point
  8. Magnus Obitsø Forsberg, 0 point
Share.

About Author

Leave A Reply