Berlin 6-dagsløb
Efter en uges pause er 6-dags karussellen tilbage, når det ældste 6-dagsløb i verden køres for 105. gang i den tyske hovedstad, Berlin.
Det første løb i Berlin blev kørt tilbage i 1909 i “Zoo Palast”, den zoologiske haves udstillings hal, og vundet af de to amerikanerne Floyd MacFarland og Jimmy Moran. Allerede fra det efterfølgende år og frem til 1973, kørte man det Berlinske 6-dagsløb i det ikoniske Berliner Sportspalast, og siden Deutschlandhalle. I 1999 flyttede løbet ind på den nye Velodrom på Landsberger Allee, som er blevet opførst på selv samme sted hvor Werner-Seelenbinder-Halle lå. Det var her vinterbanen i det gamle Østberlin lå placeret.
Løbet i Berlin er måske det største 6-dagsløb i verden, med 75.000 besøgende årligt. Løbet, som køres for 105. gang, har da også den længste historiske tradition af alle de europæiske 6-dagsløb. I fem af de i alt 104 hidtidige udgaver, er det blevet til danske sejre. I 1957 vandt Aarhus Cyklebanes egen Kay Werner med protegéen Palle Lykke, der igen vandt i 1968 med Freddy Eugen. Hans Henrik Ørsted vandt med australske Danny Clark i 1985 og Jens Veggerby med tyske Olaf Ludwig i 1997. Seneste danske sejr var da “Par nr. 7” Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, vandt i 2010.
Rytterne har haft en pause fra 6-dagsløbene siden afslutningen i Bremen sidste tirsdag. Her vandt tyske Christian Grasmann med belgiske Kenny de Ketele. Grasmann kører i Berlin med sin unge landsmand, Nico Heßlich. Parret udgør et spændende par nr. 3 som sikkert vil kunne gøre sig gældende helt fremme, men ikke ligner en oplagt favorit.
Par nr. 1
Franske Morgan Kneisky sluttede nr. 2 i Bremen, og været godt kørende denne vinterbane sæson. Kneisky er aktuel verdensmester i parløb, og sammen med den tidligere verdensmester i samme disciplin, spanske David Muntaner, er de blandt i absolutte favoritter i feltet.
Par nr. 2
Andreas Müller har østrigsk pas, men er født, opvokset og bosiddende i Berlin. Sammen med den tyske verdensmester i scratchløb, Lucas Liß, vil par nr. 2 ville være at finde fremme i top kampen. Andreas Müller viste senest i Bremen sin store rutine, hvor han kørte sig til 5. pladsen.
Par nr. 4
Nick Stöpler og Yoeri Havik ligner så småt det nye og længe ventede hollandske par på vinterbanen. De to har tilsammen 3 sejre på 6-dags kalenderen, og Nick Stöplers kvaliteter har vi tidligere set i København, hvor han så sent som i fjor kørte en 5. plads hjem sammen med Mathias Krigbaum. De to hollændere er helt sikkert blandt fremtidens mænd, og det bliver spændende at hvor langt de kan gå i Berlin.
Par nr. 5
Udover par nr. 3 med Heßlich / Grasmann, må par nr. 5 anses for at være det store tyske toppar i Berlin. 28-årige Marcel Kalz, som netop er blevet sat af par nr. 7, har vundet fire 6-dagsløb og er forsvarende mester i Berlin. I fjor vandt Kalz med tyske Leif Lamparter, Lamparter køre ikke 6-dagsløb denne vinter, for at satse på det tyske 4.000 meter hold til OL. Kalz danner i stedet par med vinderen fra 2011 og 2013, Roger Kluge. På papiret er de to tyskere et meget stærkt par, men Kalz har haft en svær sæson, og Kluge kører i Berlin sit første løb denne vinter, så de kan gå hen og få det svært.
Par nr. 6
Par nr. 6 er de danske mestre og “nyt” par nr. 7 i København, Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv. Sammen sluttede de som nr. 4 i Rotterdam, hvor de længe var med i kampen om sejren. Seneste var de begge på podiet i Bremen, da Jesper blev nr. 2 og Alex nr. 3. Det er et par man forventer, skal kæmpe om sejren i København i næste uge, så par nr. 7, her 6, skal vi nok forvente at se fremme i Berlin.
Par nr. 7
Det absolutte favorit par, er det rene belgiske par med Kenny de Ketele og Moreno de Pauw. Sammen vandt de i London i oktober, og de Ketele vandt også senest i Bremen. Parret er også allerede blandt favoritterne i det kommende løb i København, men først skal der køres i Berlin, hvor par nr. 7, er parret der skal slås hvis man vil vinde.
Par nr. 9
I Berlin er der endnu et rent dansk par, da Mathias Krigbaum og Marc Hester kører sammen. Marc er efterhånden blevet 30 år, og er en af de mest rutinerede af alle i det internationale 6-dagsfelt, og har da også en enkelt sejr på CV’et. I fjor sluttede Marc på podiet som nr. 3, men med den unge Mathias Krigbaum, bliver det nok svært at gentage den bedrift. Eftersom Marc hellere ikke deltog i løbene i Rotterdam og Bremen, må løbet i Berlin primært være at få gang i 6-dagsbenene inden løbet i København, hvor Marc er blandt favoritterne.
Startliste:
- Par nr. 1: Morgan Kneisky (Frankrig) / David Muntaner (Spanien)
- Par nr. 2: Lucas Liß (Tyskland) / Andreas Müller (Østrig)
- Par nr. 3: Nico Heßlich (Tyskland) / Christian Grasmann (Tyskland)
- Par nr. 4: Nick Stöpler (Holland) / Yoeri Havik (Holland)
- Par nr. 5: Marcel Kalz (Tyskland) / Roger Kluge (Tyskland)
- Par nr. 6: Alex Rasmussen (Danmark) / Jesper Mørkøv (Danmark)
- Par nr. 7: Kenny de Ketele (Belgien) / Moreno de Pauw (Belgien)
- Par nr. 8: Hans Pirius (Tyskland) / Sebastian Wotschke (Tyskland)
- Par nr. 9: Mathias Krigbaum (Danmark) / Marc Hester (Danmark)
- Par nr. 10: Roy Pieters (Holland) / Andreas Graf (Østrig)
- Par nr. 11: Marcel Barth (Tyskland) / Achim Burkart (Tyskland)
- Par nr. 12: Jan Kraus (Tjekkiet) / Martin Blaha (Tjekkiet)
- Par nr. 13: Daniel Holloway (USA) / Melvin van Zijl (Holland)
- Par nr. 14: Wojtek Pszczolarski (Polen) / Adrian Tekliński (Polen)
- Par nr. 15: Germain Burton (England) / Mark Stewart (Skotland)
- Par nr. 16: Nils Politt (Tyskland) / Tino Thömel (Tyskland)