Jørgen Leths Æresløb
Præcis rytterne var gået på banen til den afsluttende jagt ved Jørgen Leths Æresløb gjorde regnen sit indtog over Aarhus Cyklebane og løbet måtte afbrydes. Fordinden var publikum blevet forkælet med flot cykelløb og en Jørgen Leth i hopla.
Aarhus Cyklebane bød i aftes på internationalt cykelløb, da man åbnede tælleapparatet for den 6. udgave af Jørgen Leths Æresløb. Desværre holdte en grå sensommer aften en del af det fastepublikum hjemme denne aften, men alligevel havde 200 mennesker fundet vej til årets udgave, og de kunne opleve fantastisk cykelløb af det stærkeste parløbsfelt samlet ved Jørgen Leths Æresløb.
Efter den behørige præsentation, gik rytterne direkte over i den indledende spurt serie over 20 omgange. Her skilte to par sig ud fra de øvrige, 6’erne med de to stærke nordmænd Anders Oddli og Fredrik Steen og 9’erne med 6-dages stjernen Jesper Mørkøv og den lokale Jeppe Aaskov Pallesen. De to par stod begge noteret for 12 point efter de 4 spurter. Bag dem fulgte 3’erne med Nils Lau Nyborg Broge og Jacob Mørkøv og 7’erne med Lasse Eland og Aske Vorre med hhv. 6 og 5 point.
Linjeløbet over 15 omgange blev åbnet med fuld fart. Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv angreb direkte fra start, hvilket tvang norske Anders Oddli til at reagere, og efter et par hæsblæsende omgange var der atter samling. Herfra fulgte en lang række stærke angreb, blandt andet fra Thomas Guldhammer. Guldhammer fik selskab af en velkørende Nils Lau Nyborg Broge, og de kæmpede for at holde feltet bag sig. Med 5 omgange igen trak Nils Lau fra Guldhammer og forsatte alene, men fik kort efter selskab af Nicklas O. Pedersen. I år har Nicklas skiftet den lokale C.K. Aarhus tricot ud med den professionelle Giant-Castelli tricot, hvilket har medført flere og større løb i udlandet og færre på Aarhus Cyklebane. De to ryttere øgede forspringet og det blev klart at sejren skulle afgøres mellem de to. Til de fleste overraskelse var det en særdeles velkørende Nils Lau, der kom bedst fra duel, og kunne efterfølgende hyldes på en velfortjent æresomgang. Pedersen sluttede på andenpladsen, med Anders Oddli, Jesper Mørkøv, Rasmus Rauch og Lasse Eland på de efterfølgende pladser.
Par nr. 7 havde fået en skidt start på Jørgen Leth Æresløb, men i udskilningsløbet sørgede Aske Vorre at køre parret tilbage i kampen. Da der kun var 5 ryttere tilbage talte feltet foruden Aske Vorre den udlandsprofessionelle Asbjørn Kragh, norske Fredrik Steen, rutinerede Jacob Mørkøv og lokale Jeppe Aaskov Pallesen. Først blev Kragh Andersen fanget i det ‘dødehul’, og dernæst måtte norske Steen også give fortabt. Da der kun var 3 ryttere tilbage kørte Aaskov Pallesen en lang spurt hjem fra spids med Vorre i hjulet og Mørkøv i tredje position. I kampen om udskilningen afviste Vorre klart Mørkøv, og så havde vi duelle mellem de to lokale ryttere. Efter noget der bedst kunne beskrives som en sprinter match, forsøgte Vorre at gå en kort spurt hjem. Men Aaskov Pallesen kørte forbi Vorre ud af svinget, og selvom Vorre forsøgte at afvise og trak spurten langt op i banen, var der ingen tvivl om sejren til Aaskov Pallesen.
Jørgen i hopla
Jørgen Leths Æresløb er meget mere en ‘bare’ cykelløb, det er i sandhed også en mulighed for at opleve Jørgen Leth berette vidt og bredt om cykling og de store fortællinger. Jørgen er en fortæller, og for alle cykelelskere er det en gave, at Jørgen har kastet sin kærlighed på cykelsporten og dens væsen. I aftes var ingen undtagelse, da han sammen med Aarhus Cyklebanens formand, Johannes Ollerup Sall og cyklebanens speaker Frederik Muff havde taget plads i sofaen på inderkredsen. Her gik snakken om cykling, de store helte og Aarhus Cyklebane i særdeleshed. Jørgen berettede, med de mange maleriske afstikker og side historier, om de store sprinter matcher på Aarhus Cyklebane. Publikum blev tryllebundet af fortællingen om den nervøse verdensrekordholder og mestersprinter, hollænderen van Vliet, som skulle møde den ‘cool’ englænder, Reginald Harris. Hvordan Harris, der havde overlevet ørken krigen ved El Alamain i sin kampvogn, sad helt rolig og røg pibe på cyklebanens cement. Men snakken faldt også på flere af de lokale helte fra Aarhus Cyklebane, hvor de Gissel brødrene og Børge i særdeleshed blev nævnt. Snakken faldt også på Aarhus’ første sprint mester, Ejvind Holmstrup, inden der også blev tid til at hilse på tidligere Tour de France deltagere Peter Meinert.
Erik Lindes Mindeløb
Det var i sin tid Jørgens onkel, bogtrykkeren og sports chef på Aarhus Cyklebane Erik Linde, som trak den unge knægt med på inderkredsen. Her blev cykelelskeren i Jørgen født og resten er i dag historie. Erik Linde var en stor personlig på og omkring Aarhus Cyklebane og dansk banecykling i mange år, og i 1993 kørte man for første Erik Lindes Mindeløb på Aarhus Cyklebane. Inden selve stævnet, blev Erik Linde indlemmet i Aarhus Cyklebanes Hall of Fame, og helt naturligt var det Jørgen som modtog hæderbeviset. Siden starten på Jørgen Leths Æresløb tilbage i 2012, har Lindes Mindeløb været en del af stævnet som et selvsændigt løb, linjeløb med stærk føringen af motor. Rytterne gjorde sig klar, mens den nuværende sports chef Michael Berling startede derny motorcyklen op. Der var ingen nævneværdi udskilning de første 10 omgange, men herfra blev farten gradvist øget. Først knækkede feltet midt over, og siden måtte flere ryttere giv fortabt i den øgede fart. Med 5 omgange igen var de kun de to Mørkøv brødre, Jesper og Jacob, der kunne holde hjul mens Nicklas O. Pedersen lige akkurat fik kontakt før dernyen slog væk med 3 omgange igen. Tre ryttere fik dog kontakt bagfra, Anders Oddli, Fredrik Steen og Jeppe Aaskov Pallesen, og løbet skulle afgøres mellem 6 mand. Anders Oddli kørte en lang spurt hjem med Jeppe Aaskov Pallesen og Jesper Mørkøv og på hjul, men den stærke nordmand afvist de to 9’ere, og kunne skive sig ind i historien som den første norske vinder af Erik Lindes Mindeløb.
Løbets Afslutning
Forud for aftenens finale jagt gjorde rytterne klar til aftenens gigant spurt. Et underholdende indslag, hvor rytterne lavede bølge for publikum. Inden gigantspurten førte par nr. 9 med 41 point mod de to nordmænd i par nr. 6 med 37 point, og med at pænt forspring ned til Nyborg Broge/Mørkøv på tredjepladsen. Men de to nordmænd lavede et taktisk flot angreb på danskerne. De to nordmænd tog spidsen ud på sidste omgang, og da de sluttede 1 og 2 foran Nicklas O. Pedersen og Jacob Mørkøv hentede de 8 point, og da det ikke lykkedes 9’erne at score nogle point kørte nordmændende sig op på første pladsen.
Der var nu lagt op til et brag af en finale jagt over 100 omgange, hvor der ikke kun ville være kamp om alle tre pladser på podiet. Men akkurat som rytterne kørte på banen begyndte regnen at falde over Aarhus Cyklebane, og i første omgang så man tiden an i håb om det ikke ville tage til. Men præcis som frygtet tog regnen til og på 5 min var banen så våd, at det ikke var muligt at genoptage løbet samme aften.
Dermed stod resultat efter gigantspurten fast, Anders Oddli og Fredrik Steen kunne som de første nordmænd bestige det øverste trin ved Jørgen Leths Æresløb. Det var også en tydeligt skuffet Jesper Mørkøv, der for tredje gang i historien måtte tage til takke med anden pladsen i selvsamme Æresløb, denne gang med lokale Jeppe Aaskov Pallesen. På løbet tredje plads kom måske lidt overraskende, men på ingen måde ufortjent Nils Lau Nyborg Broge og Jacob Mørkøv. De to havde kørt et flot løb og hentede så mange point undervejs, at de havde en pæn margin ned til Nicklas O. Pedesen og Jakob Frandsen på fjerdepladsen.
Dame Match
Sideløbende med Jørgen Leths Æresløb kørte de to damer Amalie Winther Olsen og Anika Rasmussen dame match over 3 discipliner: Forfølgelsesløb, omgang på tid og sprint. Efter det indledende forfølgelsesløb hvor Winther Olsen trak sig sejrrigt ud i tiden 2.54,536 foran Rasmussen med 2.58,823, blev publikum vidne til ikke bare en, men hele to bane rekorder. Første forbedrede Anika Rasmussen den hidtidige banerekord i omgang på tid med flyvende start, og kort efter forbedrede Amalie Winther Olsen Rasmussen tid, så den nuværende banerekord lyder på 22,770 sekunder. Winther Olsen sejrede også i de to sprint matcher, og dermed var der ingen tvivl om udfaldet i aftenens match, der blev kørt til ende inden regnen faldt over Aarhus.
Resultater
Jørgen Leths Æresløb
Spurt Serie over 20 omgange
- Par nr. 6: Anders Oddli (Norge)/Fredrik Steen (Norge), 12 point
- Par nr. 9: Jesper Mørkøv/Jeppe Aaskov Pallesen, 12 point
- Par nr. 3: Nils Lau Nyborg Broge/Jacob Mørkøv, 6 point
- Par nr. 7: Lasse Eland/Aske Vorre, 5 point
- Par nr. 5: Thomas Guldhammer/Mads Meyer, 3 point
- Par nr. 1: Nicklas O. Pedersen/Jakob Frandsen, 3 point
- Par nr. 4: Brian Funder/Arne Birkemose, 2 point
- Par nr. 2: Jens Frederik Hesse Thomsen/Bjørn Beeck, 1 point
- Par nr. 8: Alex Rasmussen/Asbjørn Kragh Andersen, 0 point
- Par nr. 10: Rasmus Rauch/Madse Andersen, 0 point
Linjeløb over 15 omgange
- Nils Lau Nyborg Broge
- Nicklas O. Pedersen
- Anders Oddli (Norge)
- Jesper Mørkøv
- Rasmus Rauch
- Lasse Eland
- Thomas Guldhammer
- Brian Funder
- Alex Rasmussen
- Jens Frederik Hesse Thomsen
Udskilningsløb
- Jeppe Aaskov Pallesen
- Aske Vorre
- Jacob Mørkøv
- Fredrik Steen (Norge)
- Asbjørn Kragh Andersen
- Mads Meyer
- Jakob Frandsen
- Bjørn Beeck
- Madse Andersen
Erik Lindes Mindeløb over 20 omgange
- Anders Oddli (Norge)
- Jeppe Aaskov Pallesen
- Jesper Mørkøv
- Nils Lau Nyborg Broge
- Fredrik Steen (Norge)
- Nicklas O. Pedersen
Gigant Spurt over 10 omgange
- Anders Oddli (Norge)
- Fredrik Steen (Norge)
- Nicklas O. Pedersen
- Jacob Mørkøv
Samlet Stilling
- Par nr. 6: Anders Oddli (Norge)/Fredrik Steen (Norge), 45 point
- Par nr. 9: Jesper Mørkøv/Jeppe Aaskov Pallesen, 41 point
- Par nr. 3: Nils Lau Nyborg Broge/Jacob Mørkøv, 28 point
- Par nr. 1: Nicklas O. Pedersen/Jakob Frandsen, 18 point
- Par nr. 7: Lasse Eland/Aske Vorre, 16 point
- Par nr. 5: Thomas Guldhammer/Mads Meyer, 8 point
- Par nr. 10: Rasmus Rauch/Madse Andersen, 4 point
- Par nr. 8: Alex Rasmussen/Asbjørn Kragh Andersen, 4 point
- Par nr. 4: Brian Funder/Arne Birkemose, 3 point
- Par nr. 2: Jens Frederik Hesse Thomsen/Bjørn Beeck, 2 point
Damer
Forfølgelsesløb over 6 omgange
- Amalie Winther Olsen, 2.54,536
- Anika Rasmussen, 2.58,823
Omgange på tid
- Amalie Winther Olsen, 22,770
- Anika Rasmussen, 24,562
Sprint
- Amalie Winther Olsen
- Anika Rasmussen
Samlet Stilling
- Amalie Winther Olsen, 8 match point
- Anika Rasmussen, 4 match point