Stort Dansk Bane Weekend

Grand Prix i Ballerup og Odense

De danske cyklebaner i Ballerup og Odense er i weekenden værter for to af vinterbane sæsonens største stævner på dansk grund, når det Københavnske Grand Prix genopstår og Odense åbner op for en ægte “6-dags aften”.

Grand Prix Ballerup

Torsdag aften genopliver DBC dansk cykelsports største stævne gennem tiderne, og nej der er ikke tale om Danmark Rundt, men DBC’ Grand Prix. Den første udgave af det professionelle Grand Prix blev kørt tilbage i 1898, og løbet blev i mange år regnet som verdens 3. vigtigste cykelløb efter Verdensmesterskaberne og Grand Prix’et i Paris. Alle de store verdensnavne i cykelsporten har kørt og vundet Grand Prix’et der blev kørt på Ordrupbanen. I 1908 blev amatørenes Grand Prix indført, og her kom Aarhusbanens eneste sejr i København, da Heron Mariager chokerede cykelverdenen og sejrede på Ordrupbanen i 1941. Fra 1979 kørtes Grand Prix’er som Open for både de professionelle og amatørerne, og slovakiets Jaroslav Jerebek vandt den sidste udgave på Ordrupbanen i 2000. Da den nye bane i Ballerup stod færdig blev skotske Craig MacClean den første og seneste vinder af Grand Prix’et i København. 

Heron Mariager Grand Prix vinder i Aarhus 1942 og 1943 og København 1941. Foto: Aage Fredslund Andersen.

I år er sprinternes Grand Prix tilbage i København, og med væksten og talent udviklingen i dansk sprint er der et spændende stævne i vente. Dansk sprints store kanon i disse år den danske mester og dobbelte Grand Prix vinder i Aarhus, William Rimkratt-Milkowski, har i år sat dansk rekord på dansk grund hele to gange og er et godt bud på den første danske Grand Prix vinder i København siden Brian Dandernell 1999. Rimkratt kan dog se frem til kvalificeret modstand fra den danske junior rekord indehaver, Jakob Joensen, DM sølvvinderen Tim Bendtsen, Rasmus Nejrup (DM 5’er)og Martin Steffensen (DM 6’er) fra Odense. De danske ryttere er oppe mod de to stærke hollændere vi i fjor kunne opleve på Aarhus Cyklebane, Michael Veen og Jasper van den Ende og en stærk tysk delegation med Carl Hintzw, Nick Rother, Dominique Rene Anklas, Marcel Laurenz og Aimo Helbach.

Sprint Grand Prix’et har historien, men aftenens UCI-omnium har i den grad de store stjerner til start. Professionelle landevejs ryttere Michael Mørkøv og Mads Pedersen, tidligere europamester Niklas Larsen, junior verdensmester Julius Johansen, de to polske verdensmester Adrian Teklinski og Szymon Krawczyk, den tidligere østrigske europamester Andreas Graf, den tyske europamester i derny Achim Burkart, de danske junior verdensmestre Johan Price-Pejtersen og Mathias Larsen, hollandske Melvin van Zijl og Melvin van Zijl, briterne Stephen Bradbury og Zach May samt Kristian Kaimer, Mathias Krigbaum, Matias Malmberg, Oliver Wulff Frederiksen, Jesper Mørkøv, Andreas Stokbro, Marcus Sander Hansen, Marcus Sander Hansen, Frederik Wandahl og Ludvig Anton Wacker. Dermed er der lagt op til en stærk og spændende omnium konkurrence i Ballerup torsdag aften.

Foruden aftenens spændende cykelløb kan man også se frem til kåringen af årets danske cykelrytter. 

Komplet på program kan findes på DBC’ hjemmeside: DBC-Cykelbanen.

Grand Prix Odense

Lørdag åbner Odense Cyklebane op for 6-dages aften, der er foreløber til et 3-dagesløb i 2018. Det er lykkedes arrangørerne at samle et særdeles stærkt felt til årets Grand Prix, selvom man fra aarhusianske side gerne ville have set nogle flere jyske ryttere på startlisten. 

  • Par nr. 1Julius Johansen & Mathias Larsen. Julius’ meritter er i dag almen viden, og sammen vandt de to unge talenter i år junior verdensmesterskabet i parløb.
  • Par nr. 2: Achim Burkart (Tyskland) & Andreas Graf (Østrig). Burkart er aktuel europamester i Derny pace og Graf, der er en bund solid rytter, er tidligere europamester i parløb.
  • Par nr. 3: Szymon Krawczyk (Polen) &Adrian Teklinski (Polen). Sidste år blev Krawczyk junior verdensmester i pointløb og Adrian Teklinski er aktuel verdensmester i scratch.
  • Par nr. 4: Jesper Mørkøv & Jonas Aaen. Det dansk par kører begge Riwal platform cycling Team. Mørkøv er tidligere europamester i derny pace, og har derudover kørt flere 6-dagsløb og blandt andet vundet i Ballerup.
  • Par nr. 5: Roy Eefting (Holland) & Melvin Van Zijl (Holland). Eefting er en del af det hollandske landshold og har bl.a. deltaget ved EM 2017 i Berlin. Van Zijl er en stærk 6-dagsrytter.
  • Par nr. 6: Kasper Linde & Mathias Krigbaum. Lokale Kasper Linde skal køre med tidligere junior verdensmester og aktuelle banelandsholds rytter Krigbaum.
  • Par nr. 7: Michael Mørkøv & Casper Pedersen. Mørkøv har i en sin karriere vundet hele 13 6-dagesløb. Casper Pedersen er U23 europamester på landevejen og sluttede i år på tredjepladsen i Danmark Rundt.
  • Par nr. 8: Zack May (Storbritannien) & Stephen Bardbury (Storbritannien). Er to britiske talenter, der er på vej frem. De to leverede sidste år en stabil indsats i 100 km parløbet i Ballerup Super Arena.
  • Par nr. 9: Marc Hester & Niklas Larsen. Danmarks mest rutinerede 6-dagesrytter Marc Hester kører sammen med den super aktuelle og meget formstærke Niklas Larsen.
  • Par nr. 10: Jacob Mørkøv & Christian Kos (Holland). Jakob Mørkøv, den mindste af de tre Mørkøv-brødre, kører med Christian Kos, vi tidligere på året kunne opleve på Aarhus Cyklebane ved Gert Francks Æresløb hvor det blev til den samlede andenplads.
  • Par nr. 11: Arne Birkemose & Anders Fynbo. To unge og fremadstormende baneryttere, der begge satser på parløb. Fynbo har i år kunnet opleve ved en lang række stævner på Aarhus Cyklebane, hvor det blandt andet blev til guld ved parløbs mesterskaberne.
  • Par nr. 12: Felix Happke (Tyskland) & Per Christian Münstermann (Tyskland). Et stærkt ungt tysk par, som bliver spændende at følge.