2019
Aarhus Cyklebane forsatte den flotte udvikling i 2018, hvor man lagde cement til hele tre Danske mesterskaber for eliten. I 2019 er forventningen også at bygge videre på den flotte udvikling med nye tiltag.
Torsdag aften blev Aarhus Cyklebanens kalender for 2019 offentliggjort foran 50 særligt indbudte veteraner, tidligere lokale cykelryttere fra Aarhus Cyklebane. En hyggelig aften med spisning og ikke mindst rigeligt af historier fra gamle dage, kunne formanden, Johannes Ollerup Sall, fremlægge sæsonplanen samt åbne en lille smule op for fremtidsplanerne for Aarhus Cyklebane. Noget af det “nye” er et comeback til en tidligere hjørnesten af banecyklingens historie.
“Hvert år, når jeg har gjort status, kan jeg se hvor langt vi er kommet med Aarhus Cyklebane. Når jeg så kigger fremad på den kommende sæson, kan jeg se at vi kommer til at udvikle endnu mere på Cyklebane“. Beretter formand, Johannes Ollerup Sall. “De sidste par år har vi arbejdet på at udvide kalenderen, og er kommet til et fornuftigt niveau. Fokus for 2019 bliver at øge kvalitet på de enkelte løbedage, både på og udenfor banen. Det sportslige skal selvfølgelig være i orden, men vi har meget fokus på at skabe den gode oplevelse for publikum, for de er i høj grad med til at definere Aarhus Cyklebane som institution“.
Gammel Nyt i 2019
Af nye tiltag for 2019 sæsonen er genindførelsen af totalisatorspillet på Aarhus Cyklebane: “Som sagt, så arbejder vi hele tiden på at skabe merværdig for vores mange gæster, og en af de ting vi får på palletten i 2019 er totalisatorspillet. Som alt andet, har det været en proces, at når hertil, og vi gør det for at give publikum endnu en ekstra oplevelse ved at komme på Aarhus Cyklebane”. Berettede formanden, Johannes Ollerup Sall, og forsætter med tiltag på den sportslige del: “Alle der var til Jørgen Leths Æresløb, vil kunne huske at revisorerne fra EY dystede på den skrå cement. Det element udvider endnu mere på i 2018, hvor vi gør det muligt for at firmaer eller private arrangementer at køre selvstændige løb på vores stævne dage“.
Løbedage 2019
Sæsonen skydes i gang fredag d. 10. maj med Gert Franks Mindeløb. Foruden det klassiske åbningsløbet, køres der Derny løb præcis som ved de tidligere udgaver af Gert Franks Æresløb.
Fredage d. 24. maj køres der for tredje år i streg provinsmesterskaber for eliten i sprint, omnium og parløb på Aarhus Cyklebane. Stævnet har på få år udviklet sig til en moderne klassiker på lige fod med æresløbene. Det forventes at det i sprint konkurrencen bliver sæsonens første test mellem den danske sprintmester, William Rimkratt-Milkowski og Aarhus Cyklebanes ‘fast-man’ Rasmus Søgaard.
Grundlovsdag, onsdag d. 5. juni, åbner Aarhus Cyklebane op for Niels Fredborgs Æresløb og Aarhus By’ Grand Prix. Gennem et samarbejde med ‘naboerne’ fra Odense Cyklebane, er det lykkedes at skabe rammerne for et 2-dages internationalt stævne, hvor der køres på begge baner og med mulighed for at hente vigtige UCI point der giver adgang til World Cups og tæller med i OL-kvalifikationen. Der bliver igen mulighed for at se de bedste sprintere, samt flere af de danske landsholdsryttere suppleret med internationale ryttere.
Fredag d. 21. juni køres den 9. udgave af Gunnar Asmussens Æresløb. Et løb der tidligere er blevet vundet af så prominente navne som Alex Rasmussen, Julius Johansen og Michael Berling. I fjor blev det til et rent aarhusianske podia, da Nicklas O. Pedersen sejrede foran Jakob Frandsen og Jeppe Aaskov Pallesen, ryttere vi kan forvente at se med i kampen om sejren i år.
Tirsdag d. 2. juli gæster hele den danske baneelite Aarhus Cyklebane, når der skal dystes om medaljer i Danmarksmesterskabet i pointløb. De sidste par år har Aarhus med stor succes afholdt mesterskaber i omnium, scratch og parløb for eliten, i år der det så blevet tur til se rytterne dyste om titlen i pointløb over 40 km.
Fredag d. 9. august kæmpe Danmarks hurtigste ryttere om titlen, når Aarhus Cyklebane igen er værter ved Danmarksmesterskabet i sprint. Ved det seneste mesterskab i Aarhus, sejrede William Rimkratt-Milkowski foran Aarhus’ Morten Høgh Abel Jensen. I år kan vi igen forvente en Aarhus ryttere med helt fremme, når Rasmus Søgaard har meldt at han kommer i topform.
Sæsonen afsluttes fredag d. 30. august med Jørgen Leths Æresløb. Festuge, Derny Grand Prix og Jørgen Leth på Aarhus Cyklebane, det bliver en fest når Aarhus Cyklebane afslutter sæsonen med et brag.